Padel Star afleveret med stor tilfredshed
Erhverv og Bolig Byg har netop færdiggjort ny tilbygning med flere baner hos Padel Star i Aarhus, som er utroligt glad for det færdige resultat.
Erhverv og Bolig Byg har netop færdiggjort ny tilbygning med flere baner hos Padel Star i Aarhus, som er utroligt glad for det færdige resultat.
I Højbjerg syd for Aarhus kan Padel Star Aarhus nu tilbyde endnu flere at dyrke den populære sport. Som hovedentreprenør har Erhverv og Bolig Byg A/S stået for en ny tilbygning med fire nye padelbaner og et nyt loungeområde – i alt 1.350 kvadratmeter.
”Vi er hos Erhverv og Bolig Byg A/S stolte af den færdige tilbygning til Padel Star i Højbjerg, som nu er afleveret til bygherre. De fire nye baner er afprøvet og rygtet siger, at de skulle være helt i top. Der er i tilbygningen kælet lidt ekstra for detaljerne, som gør, at det absolut må være et af landets flotteste padelcentre. Vi takker for samarbejdet til bygherre og underentreprenører,” fortæller projektleder hos Erhverv og Bolig Byg A/S, Mikkel Jacobsen.
Tilfreds direktør
Også hos det aarhusianske padelcenter er direktør Morten Bødskov meget tilfreds med den nye tilbygning.
“Hos Padel Star er vi utrolig glade for det færdige produkt, som Erhverv og Bolig Byg har leveret. Der har været et godt samarbejde og forståelse for tilpassede behov undervejs. Så tak til Erhverv og Bolig Byg for det gode samarbejde.”
Projektet er blevet udført for RS Ejendomme. I projektet har Erhverv og Bolig Byg A/S samarbejdet med bygherres rådgivere, Arkitema Architects og Cowi A/S.