Ny dyreklinik i Harlev

maj 1, 2023

Som hovedentreprenør har Erhverv og Bolig Byg A/S netop stået for en ny, stor dyreklinik i Østjylland.

I Østjylland har Harlev Dyreklinik netop slået dørene op til en ny, moderne dyreklinik, og bag byggeriet står Erhverv og Bolig Byg.

“Vi har haft fokus på at skabe plads til det nyeste udstyr til blandt andet behandling og operation af hunde, katte og andre smådyr. Vi har samtidig nu egne laboratoriefaciliteter, så vi kan tilbyde hurtigere diagnosticering. Endelig har vi indrettet et særligt venterum og konsultationslokale til katte,” fortæller daglig leder i Harlev Dyreklinik, Lene Trier Olesen.

Hun fortsætter:

“Det har været en spændende proces med Erhverv og Bolig Byg, hvor vi har samarbejdet på kryds og tværs – vi er meget glade for resultatet.”.

 

I byggeriet, hvor Harlev Dyreklinik er flyttet fra eksisterende til helt nye lokaler, har Erhverv og Bolig Byg blandt andet stået for at ombygge en eksisterende Fakta-butik, herunder:

  • Nedbrydning af eksisterende lofter.
  • Tildannelse af eksisterende murværk og betonbagvæg.
  • Etablering af nye, indvendige vægge, døre og lofter samt nye lavenergivinduer.
  • Udførsel af tekniske installationer i samarbejde med Risskov El, VVS og Ventilation.