75 nybyggede lejligheder afleveret helt efter tidsplanen og til en tilfreds bygherre
Lejlighederne er mellem 65 og 115 m² og fordeler sig på 32 toværelses, 19 treværelses, 20 fireværelses og 4 femværelses boliger.
Projektet omfatter desuden tagterrasse, altaner og franske altaner, cykelparkering samt både private og fælles depotrum i kælderen.
Under det ene etagehus er der etableret en p-kælder, mens der mellem de to etagehuse findes endnu en p-kælder, som er overdækket af et attraktivt grønt fælles opholdsareal.
Hele byggeriet er DGNB-Guld certificeret.
Under processen har vi haft en konstruktiv dialog med bygherren om de udfordringer, der skulle løses.


