Nyt laboratorium til Eurofins i Glostrup

Nyt laboratorium til Eurofins i Glostrup
13. september 2021 Stina
I Nyheder

Erhverv og Bolig Byg A/S har netop sat gang i byggeriet af et nyt, stort laboratorium til Eurofins BioPharma i Glostrup. 

Som hovedentreprenør kommer Erhverv og Bolig Byg A/S til, i samarbejde med bygherre og Nodo Arkitekter, at stå i spidsen for opførelsen af et avanceret laboratorium, hvor det arkitektoniske udtryk skal gå op i en højere enhed med bygningens tekniske specifikationer. Eksempelvis kommer elementbyggeriet i tre etager plus kælder til at indeholde springende niveauer med forskellig loftshøjde, så der både er plads til medarbejdernes udstyr og komplicerede, tekniske installationer.

Det nye laboratorium er på 2.217 kvadratmeter og opføres i forbindelse med virksomhedens eksisterende faciliteter i Glostrup. Ud over tilbygningen står Erhverv og Bolig Byg A/S for at opføre en forbindelsesgang, der skal forbinde den eksisterende og den nye bygning med hinanden.

Byggeriet af Eurofins BioPharmas nye laboratorium er sat i gang 1. september 2021.

Den nye bygning ses her fra gaden. Visualisering: Nodo Arkitekter.

Her ses det nye laboratorium fra nordvest. Samtidig vises, hvordan den nye og den eksisterende bygning bliver forbundet. Visualisering: Nodo Arkitekter.

Den nye bygning set fra nordøst. Visualisering: Nodo Arkitekter.